Hvad er jiu-jitsu – og hvad vil du få ud af at træne det?


Jiu-jitsu er selvforsvar, hvor du lærer at klare dig på gaden – både pga. selvforsvarsteknikkerne, men også fordi du får troen på, at du kan forsvare dig selv.


Du vil få en bedre kropsbevidsthed, smidighed, kondition, balance og selvtillid, som du kan tage med dig ud i hverdagen.


Jiu-jitsu er for alle, uanset alder og forudsætninger.


Her er plads til både mand, kvinde, dreng, pige, stor, lille, barn og voksen.


Det kan lade sig gøre, fordi træningen er opbygget ud fra den filosofi, at teknikkerne skal tilpasses til den enkelte.


Det er lysten til at være med, der er vigtigst.


Og så er jiu-jitsu en sport, hvor du har det sjovt!

Ofte stillede spørgsmål:


  • Hvorfor skal man være 10 år for at starte?
    • Fordi det er vigtigt, at være mentalt og motorisk er klar til træningen.
  • Er jeg for gammel til at starte med jiu-jitsu?
    • Nej! Man bliver aldrig for gammel.
  • Er det farligt?
    • Nej, men nogle teknikker er farlige. Derfor tages der hensyn til den enkeltes alder og modenhed og der bliver lagt meget vægt på gensidig respekt.

  • Er der mange skader?
    • Faktisk væsentligt færre skader end ved f.eks. fodbold – også når antal udøvere tages i betragtning. Man kan få et blåt mærke, men vi ser meget sjældent skader.

  • Forsikring
    • Vær opmærksom på at de fleste forsikringsselskaber ikke skelner mellem de forskellige former for kampsport - derfor betragtes jiu jitsu på lige fod med f.eks. boksning, og der kræves en udvidet ulykkesforsikring. Kontakt derfor dit forsikringsselskab og spørg.

Jiu-jitsuens historie:


Ubevæbnet selvforsvar har været kendt lige så længe, som der har været mennesker på jorden. Der har altid været nogle der angreb andre, og hvor der er et angreb, vil der opstå et forsvar.


Et af de ælste forsvarssystemer vi kender er Jiu-Jitsu.


I Egypten, ved Nilen, ligger en landsby ved navn Beni-Hassan. Ved denne landsby findes der en række gravkamre (39 i alt). I disse gravkamre har man fundet nogle af verdens mest velbevarede hulemalerier. Nogle af disse serier af billeder er Jiu-Jitsu lignende motiver. Man mener, at disse billeder kan være grundlaget for det senere Jiu-Jitsu system.


Dette kampsystem kan spores fra Egypten til Grækenland og videre til Indien og Tibet. Fra Tibet er systemet via munke, vandret videre til Kina for til sidst at ende i Japan. Her har det med tiden udviklet sig til den form for Jiu-Jitsu vi kender i dag.


Den vigtigste periode for Jiu-Jitsu i Japan er tiden fra ca. 1530-1880, hvor Samurai'erne havde deres storhedstid.

I 1878 blev Samurai-standen forbudt ved lov i Japan, hvilket bevirkede, at interessen for Jiu-Jitsu faldt, så systemet var i fare for at gå i glemmebogen.

 

Det var en europæer ved navn dr. Baelz, der blev en af redningsmændene  bag Jiu-Jitsu.

Dr. Baelz begyndte at studere de gamle kampsystemer, og flere af hans elever fulgte hans eksempel. Speciel én elev (Jigoro Kano) skabte, på baggrund af de gamle Jiu-Jitsu systemer, sit eget system som han valgte at kalde Judo. 

 

Jigoro Kano's system blev hurtigt populær, og mange skoler ændrede navn til Judo. Senere, da Judo'en var blevet så sportspræget, at den næsten helt havde mistet sin betydning som et forsvarssystem, adskilte man igen systemet til henholdsvis Judo og Jiu-Jitsu.

 

Den første Jiu-Jitsu skole i Europa blev grundlagt af Gonji Koizuma (elev af Jigoro Kano). Skolen kom til at hedde Budo-Kwai, og er beliggende i London.

 

I Danmark fik Jiu-Jitsu stor fremgang efter 2. verdenskrig. Flere klubber i Danmark har deres oprindelse fra modstandsbevægelsen under besættelsen 1940-1945.

I Danmark findes der, ligesom i andre lande, flere forskellige Jiu-Jitsu organisationer.



 


Japansk i Dojoen

 

 

For lige at starte med overskriften er Dojoen sikkert det første ord du undrer dig over.


Vi vil på denne side prøve at forklare og oversætte nogle af de ord, du kan møde under træningen:

 

Jiu-Jitsu: Jiu betyder mild eller eftergiven, - Jitsu betyder kunst eller stilart


Dojo: Træningssal


Sensei: Træner, instruktør


Uke: Træningspartner som modtager en teknik


Tori: Udøveren af en given teknik


Randori: Forsvar mod flere angribere uden at vide, hvordan de vil angribe.


Jigo-waza: Grupper af selvforsvars teknikker


Taisabaki: Krobsbevægelser


Jigo-hontei: Balance position, (oftest efter kast) let spredte ben og bøjet knæ.


Atemi: Spark eller slag til kroppen.


Sempai: Ældre broder (har trænet længere tid), højere gradueret


Kohai: Yngre broder (har trænet kortere tid), lavere gradueret

 

Etikette:


Alle bukker ind mod dojoen, når de går ind og ud af døren.


Før og efter træningen stiller alle op på række.


På trænerens tegn sætter alle sig i Seiza  (knælende stilling).

Kort efter lyder komandoen "Mokusu" (luk øjnene, luk verden ude, kort meditation).


ALLE forbliver i denne tilstand til der bliver sagt "Mokusu Yamae" (stop).


Nogle bruger komandoen Kaimoku (åben øjnene, luk verden ind, slut ,meditation).


Fra den højest graduerede Kyu (elevgrad) lyder det "Sensei-ni-rei" (buk for instruktøren).

Alle bukker, og på trænerens tegn rejser alle sig igen.


Efter alle har rejst kommer der en hilsen fra instruktøren "Rei" (buk, - bruges  også om begrebet gensidig respekt). Alle svarer "Tachi Rei" (i lige måde).